Barnebarnet barndåb

Idet jeg må erkende jeg ikke får mit foredrag færdig lægger op hvad jeg har
Hej mit navn er Jens, jeg er snart 66 år gammel og blev i starten af november 1999 ramt af to hjerneblødninger der gjorde mig handicappet. Dette kom til at ændre ikke bare mit liv, men livet for alle dem omkring mig.
Inden jeg blev syg, var jeg i 1975 uddannet blikkenslager og rørlægger, hvorefter jeg i 1979 rejste til Tyskland. Her startede jeg arbejde på et skibsværft og hjalp i en bar, som jeg senere blev ejer af. I Tyskland mødte jeg også en, der skulle vise sig at blive min kone. Efter nogle år i Tyskland besluttede vi os for, at rejse tilbage til Danmark, nærmere betegnet Fyn, hvor vi i 1984 fik vi vores første barn. Efter nogle år i Odense flyttede vi til Als, hvor vi blev en stor del af FDF miljøet, samtidigt med vores andet og tredje barn kom til verden. I 1991 gik ægteskabet i stykker og jeg flyttede med mine børn tilbage til Odense. Her begyndte jeg i 1994 at læse til pædagog og blev færdig januar 99 blot et lille år inden jeg blev syg.
Efter min sygdom er jeg blevet kørestols bruger, har fået talebesvær og styringsbesvær, jeg kan stadig delvist bruge min højre hånd, men skal have hjælp til meget i min hverdag. Det at jeg er blevet syg har intet gjort noget ved min forstand eller mit livsmod.

Fodbold tur til Thurø med Øb's-venner

Jeg er ikke så aktiv til FDF som jeg har været, men nu har jeg til gengæld tiden til andre ting i livet der er lige så vigtigt; f.eks er jeg hver mandag ude og spille boccia (som er en slags indendørs petanque) hvor jeg også deltager i stævner og hvad der end måtte være at bruge tiden på. Mine Tirsdage bruges på Øster boldklub, der er en fodbolklub jeg har været tilknyttet siden jeg var dreng, hvor jeg i dag indgår i Øb's-venner bestyrelsen. Hver gang en ny sæson starter, er jeg ude og se alle de kampe som Øb's 1. hold spiller. Efterfølgende har jeg også fået et par dejlige børnebørn, som jeg nyder at tilbringe tid med, så meget som det er mig muligt. For som min datter siger: ”Det kan godt være at morfar ikke kan hoppe og rutsje, men så kan han så meget andet”
Jeg har længe tænkt, at jeg gerne vil ud og holde nogle foredrag om hvordan livet kan være, efter man fra den ene dag til den anden, for omlagt sin hverdag fra at kunne alt, til at skulle have hjælp til næsten alt. Jeg syntes der mangler fokus på hvordan livet ser ud efterfølgende, at det ikke kun er ensbetydende med komplikationer eller udfordringer, men at glæden og det aktive liv også her kan findes. Så skulle i have lyst til at snakke med en der kender til livet før og efter, og ved man kan trives, så er i velkommen til at kontakte mig på mail:

20-Marts-2015

Med venlig hilsen

jens rasmussen